Besøg på S21 og Killing Fields


S21 og Killing Fields

Et af vores formål med at tage til Cambodjas hovedstad Phnom Penh, var at se fængslet S21 og Killings fields, for at lære mere om en grufuld tid i Cambodjas historie.

Kort fortalt så overtog den kommunistiske leder Pol Pot, i 1975 styret i Cambodja ved et militær kup. Han havde rekrutteret en hær oppe i de nordvestlige Cambodjanske jungle. Hæren kaldtes Khmer Rouge- de røde Khmer. Hæren bestod af analfabeter, børn og andre ”uvidende” mennesker. Hæren fik han overbevidst om, at blandt deres landsmænd var der masser af fjender. Og listen af fjender var lang! Du kom nemlig på listen såfremt du havde en uddannelse, kunne et fremmedsprog, var kunster eller blot brugte briller. Pol Pots ideologi gik ud på, at Cambodja udelukkende skulle leve af eget landbrug. Landet skulle fungere uden penge, skoler, hospitaler og andre moderne ting. Så fra dag et begyndte han at fordrive folk fra byerne og ud på landet, hvor de skulle arbejde for ham og landbruget. Dette tiltrods for, at flere af de Cambodjanerne der boede langs grænsen til Vietnam, allerede var flyttet fra landet og indtil byen på grund af Amerikanernes ”hemmelige” krig i Cambodja. Amerikanerne bombede den Cambodjanske grænse langs Vietnam, for at stoppe Vietnamesiske forsyningstropper. Så disse mennesker måtte flytte igen. Alle der ikke ville flytte blev skudt på stedet, så i løbet af få dage havde Pol Pot ryddet alle de store byer i Cambodja.

Næste fase var, at starte en dissideret udrensning af alle der ikke passede ind i hans styre, eller som trodsede ham. Til udrensningsformålet blev både fængsler som S21 oprettet, og ligeledes blev der mange steder oprettet Killing fields, der sørgeligt men sandt, var det navnet indikerer.

Fængslet Tuol Sleng også kaldet S21

Fængslet S21 blev oprettet i et gammelt gymnasium i byen Phnom Penh og blev udelukkende brugt til totur, efterfulgt af henrettelser. Torturen var for at presse vigtig information ud af fjenden, altså presse tilståelser og navngive andre, som ikke passede ind i styret. Fjenden, som blot var helt almindelige Cambodjanere, der indtil kuppet havde arbejdet som lærere, læger, håndværkere osv. blev tvunget til at tilstå fiktive samarbejder med amerikanske og russiske efterretningstjenester.

Da fængslet blev fundet i 1979 efter styret var væltet, og Khmer Rouge sendt på flugt, blev der fundet 14 lig. Ligene var spændt fast til en seng, bestående blot af en stålramme. De lå i en pøl af blod og var lemlæstet så groft, at de ikke kunne genkendes. Disse 14 mennesker fik et gravsted lige udenfor bygningen, hvor teksten ”Anonymous but not forgotten” står skrevet.

De bygninger som blev brugt til at opbevare fangerne, havde pigtråd for vinduerne, af den simple grund at fangerne ikke måtte begå selvmord. Khmer Rouge ville nemlig ikke risikere, at vigtig information på denne måde kunne gå tabt. Khmer Rouge var yderst påpasselig med at få dokumenteret alt hvad der foregik i fængslet, hvilket betød at der blev taget billeder af alle fangerne, både ved ankomst og efter henrettelse. Tilståelser blev ligeledes journaliseret og gemt. Der er derfor en stor viden om, hvilke rædsler der fandt sted i fængslet.

 

Killing Fields

Killing Fields er lige præcis det navnet antyder, et sted hvor folk blev henrettet og lagt i massegrave. Der kom både fanger fra S21 efter deres tilståelser, og andre blev kørt direkte derud. Denne Killing Field er blot én ud af mange, men er den der er mest kendt.

Fangerne blev ofte fragtet i lastbil med en løgn om, at de skulle flyttes til et nyt sted. I stedet blev endestationen Killing Fields, hvor op imod 300 blev henrettet om dagen. Blot den mindste mistanke kunne få dig henrettet, for i Pol Pots regime var det bedre at slå en uskyldig ihjel, end at skåne en fjende.

Blandt de dræbte var både mænd, kvinder og børn. Men hvorfor børn, kan man spørge sig selv? Pol Pots logik var, at der ikke skulle være nogen tilbage til at hævne forfædrene.

Når du går rundt ved Killing fields kan du ind imellem se knogler og tøjrester stikke op fra jorden. Disse bliver løbende indsamlet og udstillet af stedets varetager. Det er især i regntiden, at resterne kommer til syne. Et andet grufuldt syn man oplever ved Killing fields er The killing tree. Dette er et træ ved siden af børnenes massegrav. Ammunition var dyrt, så vagterne tog børnene i benene og svingede dem ind i træet. En hel ubærlig tanke.

 

Pol Pots Regime varede i 3 år 8 måneder. Der døde et sted mellem 1,7 og 2,5 million. Dette svarer til hver 4. Cambodjaner.

Pol Pot døde i 1998. Han gemte sig i junglen med sin familie og fortsatte støtter, og kom aldrig for en domstol.

 

Det praktiske

Vi brugte to dage på besøgene, hvilket vi var glade for. Det gav os lidt tid til at fordøje indtrykkene. Vi startede ved S21 som ligger midt inde i byen, så der kunne vi gå hen. Dagen efter besøgte vi Killing Fields, som ligger 10-12 km uden for byen. Vi lejede cykler på vores hostel, og cyklede derud. Der var drøn varmt, så vi holdt en del pauser på vej derud. Da vi kom derud var det dog også udelukkende tuk-tuk´s der holdt parkeret der. Men det er trods alt noget billigere at leje en cykel end en tuk-tuk, så havde vi bare cyklet tidligt om morgen, så havde den været helt i vinkel.

 

Et par tips til planlægningen af din tur

  • Besøg fængslet først, hvis muligt. Det er her du får det største indblik i historien.
  • Betal for audioguiden, det er penge der er givet godt ud
  • Besøg Killing Fields fra morgenstunden. Så slipper du får den værste varme
  • Du kan med fordel tage cyklen derud. Men husk rigeligt med vand.
  • Fordel besøgene over to dage, hvis muligt. Det er megen dårligdom at kapere på en dag.

 

Priser

Fængslet S21:                           8 USD pr. pers inkl. audioguide

Killing Fields:                             6 USD  pr. pers. inkl audioguide.

Cykelleje:                                   2 USD pr. cykel.

Skriv et svar