Camping i Taiwan


Lige fra vi begyndte at planlægge  vores rejse, har vi haft en ide om, at vi på et eller andet tidspunkt skulle forsøge os med at campere. Både som en måde at spare penge på, men mest af alt fordi, vi rent faktisk godt kan lide det primitive liv, tæt på naturen. Da Tawian er relativ dyr at bo i, men tilgengæld ualmindelig frodig, besluttede vi os for, at dette skulle blive stedet, hvor vi ville forsøge os med at campere.

Allerede tilbage i Danmark, havde vi kigget på teltudstyr. Vi endte dog med at beslutte os for, at det ville være fjollet at købe allerede fra start, da vi let ville komme til, at skulle slæbe på mange unødige kilo. Derudover, er pisniveauet på udstyr også en helt anden i Taiwan, end i Danmark. Så på alle måder en god beslutning.

Vi ville gerne campere et naturskønt sted, så planen blev at vi ville besøge en af Taiwans mange nationalparker. Efter at have researchet på internettet, faldt vores valg på Taroko Nationalpark. Parken ligger nogenlunde centralt i Taiwan, så vi kunne nøjes med cirka 3 timers rejsetid og derudover var det en af de parker, hvor vi med sikkerhed vidste, at det var muligt at campere.

Taroko Nationalpark tilbyder tre teltpladser, hvoraf Heliu camping er den eneste ”rigtige”. De to andre pladser skal du tage dit telt ned hver morgen, så stedet kan bruges af parkens andre gæster. Til gengældt er stederne gratis. Vi gad dog ikke besværet, så vi valgte at campere på Heliu.

Heliu camping

Vi ankom sidst på eftermiddagen, og kunne med det samme se, at pladsen allerede var godt fyldt op. Vi fik dog heldigvis lov til, at slå vores telt op på et fællesareal og så var aftenen heldigvis redet. Vi havde på forhånd provianteret alle de varer vi kunne, men havde tænkt at vi ville supplere vores aftensmad med noget kød, fra den butik vi havde læst os frem til skulle ligge 2.5 km fra campingpladsen. Klokken var dog allerede ved at være mange, så da vi ikke ville kunne nå tilbage inden det blev mørkt, besluttede vi os for, at droppe det. Aftensmaden blev derfor pasta med ketchup, og ikke andet. Vores naboer fik dog tilsyneladende lidt ondt af os, for de kom med to æbler, som vi kunne supplere menuen med 🙂

Vores første teltplads (Camping Taiwan)

Vi endte med at have fem rigtig gode overnatninger på pladsen. Det gode ved at leve så simpelt som vi gjorde disse dage er virkelig, at når du har lidt, så skal der ikke så meget til, før du virkelig værdsætter det du har. Så efter en lidt kold nat, føltes det nærmest helt luksuriøst at sidde og mærke solens første stråler, med en kop varm kaffe i hånden.

 

Vores teltplads resten af opholdet (Camping Taiwan)

Allerede på anden dagen fik vi opgraderet vores teltplads. Menuen forblev dog fortsat den samme 😉

Pris: 300 TWD for en teltplads

 

Taroko Nationalpark

Selve nationalparken består af et stort bjergområde, hvorigennem der løber en stor kløft med smeltevand. Området har masser af hiking ruter, bjergtempler og byder også vandfald og varmekilder. Så der er noget for en enhver smag 🙂

Vi havde særligt glædet os til de mange hiking ruter, hvilket dog desværre endte med at blive lidt af en skuffelse. Langt de fleste ruter krævede, at du på forhånd havde søgt om tilladelse til at gå i området. Der skulle både søges online via nationalparkens hjemmeside og hos den lokale politistation. Der skulle minimum søges et par dage i forvejen, og det hele virkede lidt for omstændigt for os.  Vi måtte derfor nøjes med de mere tilgængelige ruter, hvilket bestemt også havde noget godt at byde på. Men lidt skuffede var vi nu alligevel. Vi fik dog så rigeligt taget revanche herfor, på vores tur til ”Det forkerte bjerg” 🙂

Changchun Shrine

Etableringen vejnettet op igennem Tarokos bjerge, var i sin tid et farefuldt job og der døde over 200 arbejdere undervejs. For at ære deres minde, er nedenstående bygning opført. Bygningen er i dag et af parkens store trækplastre. Flot der ser det dog også ud.

Changchun Shrine (Camping Taiwan)

 

Baiyang Trail

Denne trail byder undevejs på flot udsigt, kulsorte tuneler igennem bjergvæggene og til sidst normalt både vandfald og water curtains. Sidstnæsvnte var dog desværre lukket under vores besøg, og selve vandfaldet er ærlig talt heller ikke noget at skrive hjem om. Tilgengæld skulle vi for enden af trail’et, krydse en mindre hægebro. En lidt hård opgave, for alle dem med højdeskræk.

Hængebroen forenden af Baiyang Trail (Camping Taiwan)

 

Buluowan Trail

Vi kan kun opfordre jer til, at holde jer væk fra dette trail. Vi havde læst os til, at dette skulle være et af de lidt lægnere trails, som vi have sukket lidt efter. Vores kort var dog lidt svært at læse, så hvad vi ikke vidste var, at ruten begyndte relativt højt oppe. Vi var dog kun knap nok begyndt at gå, før en bil stopper op, og spørger hvor vi er på vej hen. Chaufføren fortæller, at det altså ligger ret højt oppe, så han vil ikke anbefale at vi går. Men han skal alligevel samme vej, så vi kan bare hoppe ind. Kort efter bliver stigningen da også enorm, og med de hårnålesving vi kører igennem, må vi sande at vi nok relativt hurtigt havde givet op på gåben. Samtidig begynder bekymringen for, hvordan pokker vi skal komme ned igen dog også at sætte ind. Men nu var vi jo på op, så vi måtte sige den tid den sorg.

Vi bliver sat af uden for et større ressort, og området er virkelig fint. Vi får spottet en lang stigning, der går yderligere op af bjerget, og vi tænker at det må være den vej vi skal. Da vi har kæmpet os derop, er der dog ikke andet end et lille hotel. Vi kan regne ud at vi er gået forkert, og må gå tilbage samme vej vi kom. Efter vi er kommet end, får vi set lidt mere på kortet, og får fundet en ny vej op. En stejl stentrappe, godt gemt i buskskadset. Vi får kæmpet os op, men blot for at havne samme sted som før!! Vi møder et andet turistpar på toppen, og de kigger lige så forvirret som os og spørger, var det det? Men det var det tilsyneladende. Så for anden gang, må vi gå ned igen.

For at toppe oplevelsen, ender det også med, at vi må bide i det sure æble, og gå hele vejen ned af bjerget igen, da der ikke rigtig synes at være andre transport muligheder. Så hvis I er på disse kanter, så hold jer væk fra dette trail 😉

 

Kløften der løber igennem nationalparken (Camping Taiwan)

 

Tips til besøg i National Parken

  • Det allervigtigste råd vi kan give er, at søge tilladelse til et af de længere trails i nationalparken. Det er vi lidt ærgerlig over vi ikke fik gjort. Du kan søge på nationalparkens hjemmeside. Derudover kan du også læse om de forskellige ruter derinde, med længde, sværhedsgrad og så videre.
  • Provianter dig ordenligt hvis du skal derind. Den lille by inde i selve nationalparken har kun en 7-11 og et par hoteller. Vi brugte næsten en hel dag på at køre ud for at priovantere os (vi prøver stadigvæk og lærer det :-))
  • Du kan overveje at tage udgangspunkt i byen Hualien, da den har en tilpas størrelse til at du kan finde alt hvad du behøver og måske også en billigere scooterleje. Der er også flere hoteller, hvorfra du kan lave  dagsture ind til nationalparken.

Hvordan kommer du hertil

Du kan tage et direkte tog fra Taipei til byen Xincheng, som er den stationsby der ligger tættest på Nationalparken. Herfra kan du tage shuttlebussen op til campingpladsen.  Shuttlebussen stopper endvidere ved mange af de mest populære trails og seværdigheder i parken. Hvis du skal køre flere gange på én dag, så køb et dagspass. Det sælges til 150 TWD pr. pers.

Camping Taiwan   Camping Taiwan   Camping Taiwan

Skriv et svar