Halong Bay

 

 

Halong Bay

Halong Bay, er en af Vietnams helt store trækplastre og da også en af de oplevelser, vi har glædet os mest til på forhånd. Det giver næsten sig selv, at et cruise på bugten er ualmindeligt populært. Og af samme grund, er der rigtig mange om buddet, når det kommer til at arrangere din tur. Et cruise på Halong Bay, kommer også i mange varianter, så du må gøre op med dig selv hvad din lyst, og ikke mindst pengepung siger.

Du kan tage afsted fra enten Hanoi eller Cat Ba. Først nævnte inkludere en længere bustur frem og tilbage, og vi tænker derfor, at et cruise med minimum 1 overnatning, må være at foretrække herfra.

Vores tur på Halong Bay 

Vores tur på Halong Bay, kombinerede vi med et tre dages på ophold på øen Cat Ba. Vi var rigtig begejstrede for øen, og det den har at byde på, udover bugten. Så alene af denne grund, vil vi anbefale at du ikke snyder dig selv for et besøg på øen. Derudover, er prisen på et cruise en helt anden, end den er fra Hanoi (meget af forskellen skyldes selvfølgelig, at turen fra Hanoi inkluderer busturen frem og tilbage).

Vi har læst flere forskellige turbeskrivelser på bugten, og spurgt flere af de rejsende vi har mødt undervejs tilråds. Der er ikke noget entydigt svar, da der er lige så mange der taler for at du som minimum har en enkelt overnatning, som der folk der taler for, blot en enkelt dag.

Vi valgte en dagstur der inkluderede:

  • Sejltur gennem både Lan Ha Bay samt Halong Bay
  • Sejltur forbi de flydende landsbyer
  • Kajaktur
  • Badestop ved en af de mange små øer
  • Besøg på Monkey Island
  • Frokost ombord på båden

Pris: 14 USD pr. pers.

Selve oplevelsen

På vores dagstur tog vi ikke mindre end 235 billeder. Det giver vidst et meget godt indtryk af, hvor smuk en tur det er. For det er det virkelig! Det er et betagende syn der møder dig, når du sejler imellem de mange kalkstensklipper, og det er uden tvivl en udsigt, du ikke bliver træt af lige med det samme.

En udsigt vi håber, at beboerne i de flydende landsbyer sætter pris på, om end livet dér formenligt er forbundet med hårdt arbejde.

 

Kajaktur

Næste stop på turen, var i et område med lavvande, hvorfor vi istedet turen rundt i båd, fik lov at udforske området på egen hånd i kajak. Turen bød på smukke små laguner, og ture igennem klipperne. Desværre bød turen også på et ødelæggende syn af affald. Formentligt et udtryk for en lokalbefolkning, der har andre problemer at kæmpe med, end affald i havene i kombination med, for mange ligegalde turister.

Frokost og badetur

Efter vores kajaktur, blev vi budt på en lækker frokost ombord på båden. Efter endnu en kort sejltur, hvor vi kunne slå mave, blev det tid til at bade. Vi fik lov at hoppe i fra bådens tag, og kunne derfra svømme ind på en lille fin sandstrands ø.

Lost at sea

På vores tur rundt i Halong Bay, skulle vi blandt andet gøre holdt ved Monkey Island. En lille ø, der lever op til sit navn. Turen derud skulle dog vise sig, at blive mere vanskelig end som så. Vores kaptajn, var nemlig tydeligt vant til, at navigere efter hukommelsen, hvilket blev lidt problematisk, da der kom en tyk tåge.

Det blev til et underholdende show, med en meget forvirret besætning, der forgæves prøvede at gætte sig frem til den korrekte kurs. Alt imens vi begyndte at joke med vandrationer, og hvem der først kunne hamstre de snacks, de solgte på båden, passerede vi heldigvis en ældre herre der var fisketur i sin jolle, som kunne udpege den rigtige kurs.

 

Monkey Island

Udover en masse nysgerrige og langfingrede aber, kunne vi på ø’en få lov at prøve kræfter med lidt klippeklatring. Klippernes sten var ualmindeligt skarpe, men eftersigende have en udsigt, der ville være turen værd. Den tykke tåge, var dog endnu ikke lettet helt hvilket tog det meste af udsynet. Tilgengæld bød turen op, på lidt flotte billeder, af en af øens aber.

Skriv et svar