Oplevelser Bogor


Bogor en mellemstor by, som ligger en times tid fra Jakarta. Ikke desto mindre føles det som en storby på grund af den mindre gode infrastruktur. Vi brugte kun et par dage i Borgor da vi havde planer om at ramme Parangarang inden ramadanens afslutning, og fordi vi ikke er de største storbymennesker. Byen har dog flere ting at byde på, både i form af paraglidning, grønne parkområder med masser af rådyr og så har de som deres største trækplaster Queen Qrater, som er et aktivt vulkankrater, som ligger oppe på bjerget Mt. Salik.

Queen Qrater

Der findes to måder at opleve Queen Qrater på- en med guide og en uden guide. Vi tog den uden, da vi syntes prisen var for høj. Det fortrød vi på ingen måde, om end det endte med at blive lidt af en tur,

Vi startede dagen kl 6:30 med morgenmad og masser af energi. Efter vores morgenmad tog vi et Go-jek lift til Camping ground Pasir Reungit, turen tog cirka 2 timer i bil selvom ruten kun er 31 km. Vi havde læst lidt for dårligt på lektien hjemmefra, så vi vidste ikke helt hvor vi skulle gå hen efter vi blev sat af. Men vi fandt en sti som vi begyndte at følge op, og heldigvis mødte vi nogle lokale som kunne pege os i den rigtige retning. Vi var lidt spændte på, at møde de lokale i området, da vi havde fået fortalt at de ind i mellem krævede bestikkelse for at kunne gå ind i det store jungle område, som ligger hele vejen op ad bjerget.

Vi var også blevet fortalt, at vi formentligt ikke ville få lov at bevæge os af bjerget uden følgeskab af en ranger eller en lokal guide. Men vi mødte ingen menneske, ud over et par lokale der gik og arbejde uden for junglen. Så vi var på egen hånd og måtte selv tage turen igennem junglen. Og sikke et jungle trek vi kom ud på! Junglen var i sandhed tæt bevokset, men heldigvis var der anlagt en sti og indimellem kunne du også finde et skilt. Vi havde dog ikke gået andet end en halvtimes tid, før vi ovenævnte til trods kom på afveje. Til vores store held, kom der en gruppe unge fyre, som skulle campere på bjerget og de fik råbt os an. Så vi fik vendt om, og blev endnu en gang peget i den rigtige retning.

Turen op af bjerget snoede sig langs et vandløb og til tider gik stien midt i vandløbet, så vi var pænt våde og snavsede da vi kom hjem.

Turen op tog cirka 2 timer og længden var på 4 km. Den sidste halve times vandring var vi klar over at vi nærmere os, dels på grund af at lugten i luften begyndte at være mere svovlholdig men også mere tydeligt ved, at landskabet gik fra frodig jungle til døde træer og masser af lave fra det seneste udbrud. Meget specielt at opleve denne kontrast.

På toppen af Quens Qrater blev vi mødt af en syn, som leder tankerne hen på død og ødelæggelse. Lige så langt øjet rakte var der lavasten, døde træer og en sydende undergrund med små søer der koger så meget at det bobler op, og sender damp rundt i hele området. Et meget specielt landskab, og selvom at vi tidligere har set flere vulkaner, har vi ikke set noget så råt som dette sted.

Vi tilbragte cirka en times tid i området og spise vores medbragte frokost, hvorefter vi begyndte turen ned af igen. Turen tilbage tog cirka 1,5 time, og det gik heldigvis let med at huske den rigtige rute. Da vi kom ned var der et vandfald, hvor det var muligt at bade under. Det vidste sig dog, at der var flere vandfald hvor man kunne dette og det er ikke nødvendigvis det første der er det flotteste. Men vi tog det første, da det lå lige ved siden af ”indgangen” til vore hiking tur. Der skulle betales entre, og en mand der indtil vi kom, bare sad og slængede sig i en åben bambushytte, forlangte 40.000 RP for at vi kunne gå ind. Det virkede lige i overkanten, særligt da vi ikke var helt sikre på, at han rent faktisk arbejde der. Så vi var egentligt parate til at gå igen, men da han tilbød at os at komme ind se vandfaldet for 20.000 sammenlagt, så vi tog i mod tilbuddet. Vandfaldet kunne man godt nok bade under, men det var ikke det vi havde set på billeder så vi sprang over, i håb om vi kunne finde det længere nede af vejen, på hjem turen.

 

Herefter var det også blevet tid til, at vi skulle til at vende hjemefter. Vi prøvede og finde et Go-jek lift, velvidende at det sikkert var et langskud, så langt væk fra byen. Det var det dog også. Vi tænkte at der måtte køre en bus ned fra bjerget, men at vi lige så godt kunne begynde at gå, og så bare stoppe den, når vi mødte den. Så vi begyndte og gå og kunne på kortet se, at der var 5 km ned til Nationalparkens officielle indgang. Vi gik i et pænt stykke tid og endelig kom der en bus. det viste sig dog ikke at være en fast buslinje men en flok skole børn der var på tur. Men de tilbød os et lift ned til indgangen. Bussen var fuld af fest, og i den illle kilomet vi endte med ta køre med, fik den ikke for lidt med sang, guitarspil og klappende børn. De ville ikke have noget for liftet og de gav os endda hver sin fine boks med mad, til resten af turen. En virkelig god oplevelse, da gav lidt energi til de ellers lidt trætte ben 🙂

Vi stod nu ved nationalparkens indgang, men der var stadigvæk ingen bus. Så der var ikke rigtig andet for, end at vi måtte forsætte vores gåen. Turen ned af bjerget uden for nationalparken gik igennem flere små landsbyer. Her blev vi overalt mødt af nysgerrige og søde lokale, som alle hilste og børn der råbte ”hey mister mister”, efterfulgt af fnisen så snart vi gengældte hilsenen.

Vi forsatte vores tur ned mod byen efter og ledte stadigvæk efter både  Go-jek lift og busser, men der var simpelthen intet at finde. Vi ramte hovedvejen men stadigvæk ingen bus, men stadigvæk masser af søde lokale på vejen. Efter 8-9 km fandt vi endelig en bus, yes!! Eller bus og bus er måske så meget sagt. Det var en gammel kassevogn, som havde to bænke og et kæmpe stereoanlæg. Vores chaufører var to unge gutter, som trods tæt trafik, ikke var blege for at trykke på speederen. Men kursen var  mod Bogor, så vi var glade 🙂

Vi kendte ikke bussens rute, og chaufføren kunne ikke engelsk, så vi hoppede af et sted i Bogor by og tog et Go-jek lift hjem til vores hostel. Det var blevet mørkt da vi kom hjem, og vi var simpelthen så trætte at vi blot smed os på sengene, og heldigvis kunne nøjes med at spise de gaver vi havde fået, og dermed slap for at skulle ud igen.

 

Det praktiske

VI fik tilbudt en guidet tur af en pris på mellem 500 – 750.000 Rp pr pers. alt efter antallet af personer og valg af transportmiddel. Heri er inkluderet guide, transport, frokost, diverse entrance fee og ranger. Efter vi selv har taget turen, kan vi konkludere at langt det meste han tilbød var overflødigt og mere skal ses som en måde og sælge sine ture på. Det vi savnede mest fra den guidede tur var klart transporten, men i forhold til hvad vi sparede så var det, det hele værd også på trods af vores lille logistik problem.

Prisen for gør det selv turen.

Go-jek lift til Camping ground Pasir Reungit 118.000 Rp

Entrance fee til Nationalparken 15.000 Rp pr. pers.

Entrance fee til Vandfaldet 10.000 Rp pr. pers

Busbillet til Borgor 15.000 Rp pr. pers.

Go-jek lift til Hostel 22.000 Rp

 

Samlet pris 220.000 Rp for os begge og den samlede besparelse er således minimum på 940.000 Rp eller hvad der svarer til 426 danske kr. Ulempen var at vi kom til at gå cirka en 8-9 km ned for at finde en bus, lidt hårdt efter de i forvejen 8 km i junglen.

Vejen dertil finder du ved at tage et go-jekt lift til Camping Ground Pasir Reungit.

Herfra skal du følge skiltene, hvor der står Kawah Ratu

Queen Qrater

Queen Qrater

 

Skriv et svar