Oplevelser Jakarta

Jakarta er Indonesiens hovedstad og samtidig landets største by. Byen har et imponerende indbyggertal på hele 10 millioner mennesker og det kan mærkes! Der er en tæt bebyggelse og trafikken er, som når den er bedst i Asien – dyttende, kaotisk og tæt.
Nok er Jakarta Indonesiens hovedstad, men landets kulturelle hovedstad er det ikke. Der er faktisk overraskende lidt, at komme efter som turist. Dette taget i betragtning, kan det lyde mærkeligt at vi brugte hele seks dage i byen. Vi brugte dog de fem dage på at få ajourført bloggen og blot en enkelt dag på sightseeing.

Oplevelser i Jakarta
Jakarta har tidligere været ejet af hollænderne, og først i 1945 blev byen løsrevet. En stor del af byens seværdigheder er således bundet op på mindesmærker vedr. løsrivelsen og historiske monumenter som den gamle hollandske guvernør bygning der i dag fungerer som museum.

China town
China town er fyldt med boder og du kan her sno dig igennem smalle gader, hvor der sælges alt fra grøntsager til skildpadder som du kan bruge til at koge suppe på. Området summer af liv og der er masser af lokale, som kommer for at gøre dagens indkøb.

 

I området ligger også byens ældste budistiske tempel, hvor du kan gå på opdagelse blandt tyk røgelsesrøg og farvestrålende figurer.

 

 

Istiqal Mosque
Et besøg værd i Jarkata er helt sikkert moskeen, Istiqal. Moskeen er sydøst Asiens største og verdens tredje største sunni muslimske moske. Navnet Istiqal betyder frihed, og moskeen er opført som en hyldest til frigørelsen fra Holland. Bygningen indeholder et hav af referencer til frigørelsen. Blandt andet har den store kuppel på toppen en diameter på 45 meter, for at symboliserer, at frigørelsen fandt sted i år 1945.

Vores guide tog os med på en indendørs rundvisning og det er en af de oplevelser, som gjorde stort indtryk. Vi fik taget skoene af og blev iklædt lange skjortekjoler og herefter gik turen ellers rundt i bygningen lange åbne gange. Da vi ikke er muslimer, måtte vi ikke komme ind i selve bede rummene, men måtte tilgengældt se det hele fra oven og tilmed tage billeder af det hele.

Jakartas befolkning er, ligesom som resten af Indonesien, sammensatte hvad angår religion. Der findes således både muslimer, budister og katolikker. De her lever side om side, og udviser gensidig respekt for hinanden religiøse overbevisning. Meget symbolsk herfor, ligger moskeen lige overfor en stor katolsk kirke

 

Her ses moskeens indre gård, hvorfra der er udsigt til den Katolske kirke

The old town
Den gamle by, er et mindesmærke fra den Hollandske kolonisering og består af et torv, hvor hovedattraktionen er det historiske museum, som har til huse i den gamle guvernør bygning. Rundt om torvet kan der lejes farvestrålende cykler og så er der en del spisesteder i området.
Museet havde lukket på grund af ramadanen, så vi fik desværre ikke set museet indefra.

 

Det nationale monument
Monumentet skal symboliserer Indonesiens kamp for frigørelse og er et af byens varetegn. Tårnet er 132 meter højt og omkring tårnet er opført et parklignende område og der holder en masse gadesælgere mv til i området.

Skriv et svar