Oplevelser ved Mt. Fuji


Mt. Fuji er Japans højeste punkt. Samtidig er det er af Japans helt store stolthedder, og med sine 3776 meter kan Mt. Fuji da også ses langvejs fra. På en klar dag er det faktisk muligt, at se bjerget fra toppen af en af Tokyos skyskrabere.

Mt. Fuji området byder udover bjerget på fem omkringliggende søer og en ualmindelig flot natur skabt af tidens mange vulkan udbrud. Det er derfor let at forstå at Japanere såvel som turister valfarter til området for både at bestige bjerget og nyde områdets flotte natur. Den officielle klatre sæson er fra Juli – September, og der skulle virkelig være run på i denne periode.
Mt. Fuji ses blandt Japanerne som en helligdom, og stoltheden ses tydeligt på 1000 Yen sedlerne, da bjerget er afspejlet herpå.

 

Vores tur til Mt. Fuji startede med bus fra Tokyo, hvor vi ankom til Kawaguchiko, som er den by der er tættest på Mt. Fuji. Efter ankomsten gik vi på turistkontoret, som ligger lige op af stationen. Vores plan var, at få dem til at hjælpe os med, at finde en campingplads, hvor vi kunne campere. VI fik udleveret et kort, med masser af campingpladser beliggende omkring søerne. Vi valgte den campingplads der lå tættest på, hvilket var en omkring Lake Kawagichiko. Desværre lå denne campingplads tæt på en befærdet vej, hvilket gjorde at der var en del larm. Så en campingplads længere oppe i bjergene, ved en af de andre søer, vil klart være at anbefale. Vi blev dog desværre begge syge, så vi tjekkede ind på et hostel efter de første to overnatninger, og fik ikke prøvet andre campingpladser.

Udsigten fra vores campingplads, ud over Lake Kawaguchiko fejler dog ikke noget 🙂 

Vores dage i området kom desværre til at bære meget præg af, at vi var syge og derfor ikke havde alverdens energi. Vi fik derfor ikke set i nærheden af det vi nok ellers ville have gjort. Men det vi trods alt nåede at opleve var, at få flere forskellige viewpoints til Mt. Fuji og at undersøge forskellige lavahuler skabt af udbrud fra Mt. Fuji. Blandt her kan nævnes Wind Cave, Bat cave og Ice cave. Ice cave var den dybeste af dem, hvor vi kom hele 21 meter under jorden og måtte krybe os igennem gangene, der flere steder havde en loftshøjde på blot en meter. Ikke en oplevelse for klaustrofobiske sjæle 😉 Bat cave har kun åbent i dagstimerne, og det er derfor ikke muligt at se flagermus. Tilgengæld er passagen endnu mere snæver end i Ice cave, så du får virkelig lov at krybe igennem gangende.

Kasper på vej igennem en af de smalle passager 

Højdepunktet for vores søgen efter flotte Mt. Fuji views, var klart ved Pagoda Shrine. Hvilket syn! Her bliver du bestemt ikke skuffet, da det vitterligt er ligesom reklamen 🙂 Helt generelt vil der dog nok gå lang tid, før man bliver træt af at kigge på Mt. Fuji, uanset hvilken sted du kigger på det fra. Det er et ualmindeligt majestætisk bjerg med sin høje kegleform troner op over det meste.

Pagoda Shrine og Mt. Fuji

Et andet ualmindeligt godt view punkt til Mt. Fuji, var fra den største luksus vi har tilladt os under denne tur. Vi havde nemlig en enkelt overnatning på et af områdets absolutte top hoteller. Da vi kom anstigende med vores backpacks på ryggen, så vi da helt sikkert også anderledes ud end det almindlige klientel. Og det var en lidt usikker portier da spurgte, om vi skulle ind 😉
Vi havde vi egen private altan med egen varm kilde og fuld bjergudsigt. Lige det vores halvsløje kroppe havde brug for! Til at toppe det hele, fik serveret privat 8 retters menu af egen private tjener, i flot kimono dress. En oplevelse i særklasse!

Klar til blot den første servering! 

Vi afsluttede vores tur i området med en guidet tur, som førte os op på bjergets 5. station der ligger i 2300 meters højde. Som sagt så er den officielle klatre sæson i juli og august måned, så 5. station var det længste tilladte vi kunne komme. Dog er der folk der trodser anbefalingerne, og sniger sig uden om vagterne. Det er dog kun de erfarne klatre, så vi måtte springe over om end vi virkelig gerne ville have været på toppen.

Tips og tricks

Du kan tage express bussen med http://willerexpress.com/en/ til Mt. Fuji fra Tokyo for 1800 Yen. Turen tager et par timer.

Langt de fleste ting vi så, kunne vi tage shuttlebussen til. Her kan du købe et 2 dages turkort, som gælder til tre forskellige linjer for 1500 Yen.
Turen til Pagoda Shrine, er den eneste der lå uden for shuttlebussens ruter. Det ligger dog blot 4 stop væk med toget fra Kawaguchiko station og kostede 300 Yen.

Hvis du gerne vil bestige Mt. Fuji så starter climbing season helt præcist d. 10 Juli og slutter 10. September. Der findes 4 forskellige treks op af bjerget. Den længste er Yoshida trail, som er den pilgrimmene går. Denne tager cirka 10 timer.

2 tanker om “Oplevelser ved Mt. Fuji”

  1. Hej Kasper og Lena.
    Jeg tager netop selv afsted til Japan i næste uge. Tak for jeres råd!
    Hvad hed det hotel i boede på med de varme kilder?

    1. hej Lotte

      Vi beklager det sene svar, vi har været offline i et stykke tid.
      Vi håber du havde en god tur til Japan 🙂

      vh Lena og Kasper

Skriv et svar