Oplevelser Yogyakarta

Yogyakarta er Indonesiens kulturelle hovedstad, og den by der har tiltalt os mest på Java. Byen byder både på gamle kulturelle skatte i form af templerne Borobudur og Prambanan, men også masser af natur i form af flotte rismarker og vandfald. Derudover serveres der virkelig god mad til meget rimelige priser.

Eneste minus ved byen er, at der er langt til de seværdigheder du formentligt gerne vil se. Og hvis ikke du er dus med en scooter og den asiatiske trafik, så er du faktisk lidt på den..

 

Borobudur

Borobudur er det største buddhistiske tempel i verden og samtidig en af Yogyakartas største attraktioner. Og ikke kun blandt turisterne. Størstedelen af de besøgende er nemlig lokale. De synes tilgengæld at det er ualmindeligt sjovt, at du ser anderledes ud end gennemsnittet og modtager dig som var du en filmstjerne. Vi oplevede sågar, at der flere gange ligefrem var kø, for at få taget et billede sammen med os 🙂

Templet er bygget mellem år 750-850.

Borobudur (oplevelser Yogyakarta)

Sådan kommer du derhen

Vi lejede en scooter og det tog cirka halvanden time fra centrum. Du kan dog også tage et en guidet tur derud fra Yogyakarta, hvor du bliver kørt i bil.

Pris: 25 USD eller 20 USD hvis du samtidig køber indgangsbillet til Prambanan templet.

 

Prambanan

Prambanan er Indonesiens største hinduistiske tempel. Eller templer i flertal, for stedet består af flere små templer. Der er et sagn om stedet der går på, at templerne til sammen har 1000 statuer (eller havde, for gennem årerne er store dele af templerne gået til under flere jordskælv). Statuerne er ifølge sagnet bygget af prins Bandung på blot én enkelt nat. Hans udkårne prinsesse ville nemlig kun gifte sig med ham, hvis han formåede at bygge 1000 statuer inden daggry. Med hjælp fra ånderne nåede han at bygge 999, inden prinsessen tændte et bål, og narrede dem til at tro at det allerede var daggry. Da det går op for prinsen at han er blevet snydt, bliver han så sur at han forvandler prinsessen til sten, og at hun således ender som statue nummer 1000.

Opførelsen af de oprindelige 244 templer begyndte i år 850.

Prambanan (oplevelser Yogayakarta)

Sådan kommer du derhen

Vi lejede en scooter og det tog cirka 45 min fra centrum. Du kan dog også tage et en guidet tur derud fra Yogyakarta, hvor du bliver kørt i bil.

Pris: 25 USD eller 20 USD hvis du samtidig køber indgangsbillet til Borubodur.

 

Chicken Church

Kyllinge kirken har sit navn efter sin udformning, og ligner som navnet indikerer en kylling. Omend det lyder fjollet, så har kirken og udformningen en meget fin historie. Kirken er bygget med inspiration fra en due, for at symbolisere fred. Kirken er bygget som et bedehus for alle religioner og indenfor oplever du således et meget fint miks af både kristendom, budisme og islam.

Kirken ligger i frodige omgivelser, og du har mulighed for at få en ualmindelig god udsigt fra ”kyllingens” næb.

Chicken church (oplevelser Yogyakarta)

Sådan kommer du derhen

Vi lejede en scooter og kirken ligger ikke langt væk fra Borubodur. Du kan dog også tage et en guidet tur derud fra Yogyakarta, hvor du bliver kørt i bil.

Pris: 20.000 IDR (heri er endda inkluderet snacks i kirkens cafe).

Kendung Pedut

En lille oase gemt lige knap to timers kørsel fra Yogyakarta. Her kan du bade under de flotte iskolde vandfald eller tage svævebanen henover vandfaldet. Vi tog den sikre og svømmede en tur under vandfaldet. Også her blev vi taget vel i mod af de lokale, stedet er helt sikkert et besøg værd.

Kendung Pedut (oplevelser Yogyakarta)

Hvordan kommer du derhen

Lej en scooter og nyd synet af de smukke små veje, hvor landskabet er fyldt med rismarker.

Pris 20.000 IDR pr. pers. (hertil kommer diverse små priser for leje af sikkerhedsskab, omklædningsrum og toilet)

Skriv et svar