Trek på Mt. Rinjani

Efter nogle afslappende dage på Gili var tiden kommet til at skulle bestige vores, indtil nu højeste bjerg nogensinde, nemlig Mount Rinjani. Mount Rinjani er Indonesiens næst højeste vulkan og bjerg, som pryder øen Lombok med sine 3726 højdemeter. Dette var en oplevelse vi havde set frem til med både frygt og spænding, på grund af de mange historier vi havde hørt fra andre der havde besteget det flotte bjerg. Kort fortalt så er udsigten på toppen lige så flot, som turen derop er hård. Så det siger ikke så lidt, der virkelig var flot på toppen!

Udsigten fra toppen (Rinjani trek)

Dag nummer et bød på et trek på cirka 8 km, hvor vi startede tidligt om morgenen i 1300 højdemeter og sluttede i 2600 højdemeter. Ruten var inddelt i 5 strækninger, hvor de første to var ”piece of cake”, men så stoppede festen ellers også der! Herfra gik det bare op og op og op, og det i en sky af skidt og møg, da vi ofte gled, hvilket hvirvlede det tørre jord op.

Der skulle både hvil og masser af snacks til, for at nå toppen (Rinjani trek)

Vores porter eller indonesiske vikinger som nok er mere retvisende, var gået i forvejen for at stillet telt op og lave mad til os. Vi var virkeligt imponeret over dem, de slæbte simpelthen alt med op. Både telt, soveposer, liggeunderlagner, vand og ikke mindst mad. Og i forhold til sidstnævnte, var der ikke sparet på noget. Der blev virkelig sørget godt for os under turen, og det smagte virkelig godt. Så husk at give dem gode drikkepenge 🙂

Vi nåede campen sidst på eftermiddagen godt brugte, men belønningen her var allerede stor, da der var udsigt ud over vulkansøen- ikke dårligt! Dog var campen skæmmet noget af alt den affald, som var efterladt af tidligere besøgende. Virkelig synd for stedet da det lige tager toppen af helhedsindtrykket, som ellers var god. Ud over søen var der også aber, som ledte efter mad i affaldet. Det lykkes dem dog også at snubbe et helt dusin bananer fra en af vores porters kurve, som ikke var helt opmærksom 🙂

 

Dag nummer to startede allerede kl. 2 om natten. Ud af vores gruppe på 11, var det de 6 der stod op kl. 2 for at klatre op til toppen. Det illustrerer vist meget godt, hvor hård dag et var. Udstyret med varmt tøj, hue, vanter og pandelampe og et hurtigt måltid bestående at et par skiver toast var vi så godt som klar! Den sidste strækning var omkring 4 km og indebar en stigning på de sidste 1100 højdemeter. Så stigningen var endnu hårdere end dagen før. Men det værste var næsten at det meste af ruten foregik i grus, så for hvert skridt gled man efterfølgende, et lille stykke ned igen. Hertil kommer, at grus er ret hårdt at gå i. Det tog tre stive timer at nå toppen, og så var det endda som nogen af de hurtigste. En virkelig hård tur, der sætter krav til fysikken. Men hold nu op hvor var der smukt på toppen! Du kunne her nyde udsigten udover hele Lombok, Gili og ja helt til Bali.

Her ses Bali, og de tre små Gili øer (Rinjani trek)

Turen ned til campen igen gik heldigvis noget nemmere, og her stod den på tiltrængt morgenmad og et mindst lige så tiltrængt hvil! Herfra skulle turen gå ned til vulkansøen og tilhørende varmekilder, og herfra op igen på modsatte side, hvor turens anden camp var placeret. Desværre blev Lena syg, om det skyldes dårlig mad eller om det skyldes anstrengelser ved vi ikke, men det betød desværre, at vi måtte korte turen ned, og gå samme vej tilbage, som vi kom op. På denne tur, må vi dog endnu engang rose porternes arbejde. Vi fik følge af gruppens yngste porter, som blot var 16 år. Men han nærmest sprang rundt med fuldt læs, for at stå klar til at give os en hånd på de stejleste steder. Og hver gang vi trængte til et hvil, skyndte han at tilbyde både vand og kiks. Han tilbød sågar også, at bære vores bagage, hvilket vi selvfølgelig afslog. Men en sødere ung fyr skal man lede længe efter. Og da vi på nedstigningen blot var os tre, fik vi lejlighed til at lære ham lidt at kende. Han fortalte, at han brugte jobbet til at betale for sin skolegang, og at når vi kom ned, ville han have til to måneders ”ferie” som han kaldte det, hvor han skulle i skole, hvorefter han må på den igen. Der var dog ingen sure miner over denne skæbne, og vores drikkepenge kom oprigtigt bag på ham.

 

Vi nåede bunden om eftermiddagen helt færdige, og blev smidt på ladet af en gammel bil, hvor vi alle fik os et vel fortjent hvil. Herfra kørte vi tilbage til hotellet vi overnattede på inden turen for at hente vores ting, og herfra hurtigt videre ned til havnen, hvor vi lige præcis nåede sidste båd tilbage til Gil, hvor vi heldigvis kunne se frem til et par dage med ren afslapning 🙂

Godt trætte og beskidte, og lykkelige over at være nede også selvom, at hjemturen skal foregå bag på ladet 😉

Tips og Tricks

Du kan bestille et Rinjani trek fra både Bali, Gili og Lombok, uanset hvor du bestiller, vil det være med pickup på dit hotel.

Hvad koster det? Vi hørte en del forskellige priser og nogle af priserne skulle efter sigende og være for billige. Vi betalte 1.750.000 Rp for 3 dage og 2 nætter. I dette tilbud var inkluderet:

  • pickup and transfer
  • ekstra overnatning dagen før på et hotel nær Rinjani
  • Trekking guide og portere
  • mad og vand
  • toilettelt
  • telt, sovepose og liggeunderlag
  • Indgangsbillet til nationalparken, hvor RInjani ligger

Uden for prisen er drikkepenge, hvilket dog også er valgfrit. Men vi 200.000 Rp og havde nok givet endnu mere, hvis vi havde fuldført hele turen.

Det vi vil anbefale du har med på turen er:

  • Pandelampe
  • Varmt tøj, huer og vanter
  • Solcreme og myggespray
  • Toiletpapir
  • Badetøj
  • Snacks

Det er muligt at leje ALT det, som du ikke har medbragt hjemmefra. Vi lejede et par vandrestave.

rinjani trek rinjani trek

 

Skriv et svar