Yangmingshan nationalpark

Frodige Taipei 

I udkanten af Taipei ligger nationalparken Yangmingshan. Parken byder både på bjerge, hiking ruter, flotte udsigts steder, rigt plante og dyreliv samt varme kilder.

Vi brugte to dage i Yangmingshan, og vores første mål var at bestige områdets højeste bjerg Qixing. Ved køb af dagspas til nationalparkens shuttlebus, fik vi udleverede et meget fint kort over busstoppe stederne, men desværre var alt på kinesisk. Så da det for os var umuligt at se hvor vi skulle stå af, spurgte vi selvfølgelig en medpassager om hjælp. Vi pegede på bjergets navn, og spurgte hvor vi skulle stå af. Til dette spørgsmål blev der sagt nej og rystet på hovedet. Vi blev i stedet peget en anden rute ud med ordene “very beautiful”. Vi takkede for forslaget, men prøvede igen at pege på vores ønskede destination nemlig Qixing. Der blev blot rystet på hovedet, og samme rute som før blev anvist. Så vi opgav dagens klatre ønske, og trøstede os ved, at den anviste rute måtte være smuk 🙂

Vi var dog dårligt nok kommet ud af bussen, før en anden medpassager kom hen til os sagde “kom med, jeg har fundet en guide”.

På tur med Indiana Jones

Vores nye ven Dennis var en turist fra Singapore, som havde fundet en lokal herre der var på tur i parken. Han havde indvilget i at agere guide for Dennis, og et par stykker mere gjorde hverken fra eller til. Så sådan gik det til, at vi endte på en helt tredje tur..

Vores guide skulle dog vise sig, at være lidt af en Indiana Jones. Trods sine 70 år, blev der sat et rask tempo, og dette til trods for både stigninger og ujævnheder. Undervejs og bedst som vi var midt i en samtale kunne han finde på at stoppe op, og så havde han fået øje på et eller andet han lige ville vise. En årvågenhed vi blev særligt glade for, da pludselig ryster i lidt buskads foran os. Han vender sig ualmindeligt roligt om, og siger ” snake, poison” og angiveligt, har han lige skræmt en kobraslange væk!

Vi møder heldigvis ikke flere slanger denne dag, men får travet en masse skridt og set masser af Yangmingshan’s flot natur.

 

Et par højdemeter blev det dog, trods alt også til 🙂

 

 

Mount Qixing

Vi har dog ikke opgivet håbet om, at nå toppen af Yangmingshan’s højeste bjerg. Heldigvis er en af parkens rangere da også lidt mere hjælpsom i forhold til denne destination, så vores anden dag i parken, bød for alvor på højdemeter 🙂

Mt. Qixing kan bestiges fra to sider, hvoraf den ene side er lidt hårdere end den anden. Af en eller anden eller anden grund, bliver vores opstigning selvfølgelig fra den hårde side. Og nøj hvor skal det vise sig at være hårdt! Ved toppen har du nået 1120 højdemeter, men da turen op kun er fordelt på 1.6 km betyder det, at det er stejlt.

Da vi når det første 200 metermærke, tænker vi “det kan da ikke passe, at at stigningen kan fortsætte sådan her, i næsten halvanden kilometer endnu” ? Men det kunne det altså..

En af mange pustepauser

 

Under opstigningen, var det dog ikke kun os der dampede, men også bjergene. Området er nemlig et gammelt vulkanområde, og selvom at området ikke længere er aktivt, så er der stadigt et varmt indre. Det gør også turen til en flot tur, da du skiftevis befinder dig hhv. golde efterfulgt af frodige områder.

 

Et af de mange områder, hvor det endnu damper fra vulkanen

 

Tips og tricks hvis du skal af sted

Hvis du skal besøge parken, så er et rigtig godt råd at besøge Yangmingshans Visitor center, som ligger ved bus 108’s første busstoppested. Personalet er her, ligesom resten af den Taiwanske befolkning, yderst hjælpsomme. Der er stor forskel på, hvad der er bedst at opleve, alt efter årstid. Men hvis du ligger vejen her forbi som det første, så vil de helt sikkert være dig behjælpelig med, at få planlagt en rigtig god rute. Derudover, så ligger de også inde med et kort på engelsk.

Hvordan kommer du derud?

Du kan tage bus R5 eller 260 fra Jiantan MRT. Du skal stå af på endestationen, som er Yangmingshan nationalpark. Fra endestationen kører nationalpakens shuttlebus, bus 108. Denne har i alt 14 forskellige stop og med et dagspas, kan du kører lige så meget du vil imellem stoppene.

 

Pris: 60 TDW pr. person for nationalparkens shuttlebus

Skriv et svar